Leuchterrapporten

De angivelige tyske henrettelsesgaskamres historie

I følge den til forfatterens rådighed stående litteratur, er det almindeligt accepteret, at tyskerne angiveligt skal have konstrueret en serie større henrettelsesgaskamre med plads til 3 eller flere dødsdømte. Dette skal angiveligt have fundet sted fra sent i 1941 til sent i 1944.

Begyndende med den første angivelige gasning i en kælder i Auschwitz I, derefter i to ombyggede bøndergårde i Birkenau (Auschwitz II) kendt som Det røde og Det hvide Hus eller Bunker 1 og 2, i Krema I i Auschwitz, i Krema II, III, IV og V i Birkenau, og i et eksperimentalanlæg i Majdanek, påstås man i alle tilfælde at have anvendt hydrogencyanidgas i form af Zyklon B. Majdanek påstås også at have brugt kulilte (CO).

I henhold til officiel litteratur, indkøbt ved statsmuseerne i Auschwitz og Majdanek, var disse angivelige henrettelseskomplekser placeret i koncentrationslejre, oprettet i højt industrialiserede områder, og de indsatte udførte tvungen tjeneste i fabrikker, som arbejdede under krigsindustrien. Anlæggene omfattede også krematorier til bortskaffelse af de angiveligt henrettede.

Desuden påstås der at have eksisteret anlæg, som kun benyttede kulilte som henrettelsesgas, nemlig Belzec, Sobibor, Treblinka og Chelmno, hvor folk angiveligt blev myrdet i specialbyggede lastbiler, hvis kulilteholdige udstødningsgasser blev ledt ind til fangerne. Disse lastbiler blev angiveligt tilintetgjort enten under eller efter krigen, hvorfor de ikke har kunnet gøres til genstand for undersøgelse og ikke er omfattet af denne rapport.

Imidlertid skal kulilten (kulmonoxid, CO) alligevel behandles kort i denne forbindelse. CO er en dårligt egnet henrettelsesgas, i og med at det tager urimelig lang tid, før døden indtræffer, omkring en halv time, og endnu længere, hvis gascirkulationen er ringe.

For alligevel at anvende CO som henrettelsesgas, kræves en koncentration på 4000 ppm, hvilket ville kræve, at henrettelseskammeret skulle sættes under ca. 2.5 atmosfærers tryk. Desuden påstås det, at CO2 eller kultveilte skulle have været anvendt til samme formål. Denne gas er til henrettelsesformål endnu mindre effektiv end CO. Begge gasser påstås genereret v.hj.a dieselmotorer. Imidlertid indeholder udstødningsgasser fra dieselmotorer meget små mængder af kulilte, og fremgangsmåden ville indebære, at henrettelseskammeret skulle sættes under højtryk for at opnå en tilstrækkeligt høj koncentration af CO til at døden vil indtræffe inden for en rimelig tid. CO i koncentrationen 3000 ppm eller 0.30% vil fremkalde ildebefindende og hovedpine, når ofret har været udsat derfor i en time, muligvis ledsaget af en form for varig skade. Koncentrationer på eller over omkring 4000 ppm vil, efter længere tids udsættelse herfor, være dødelig. Forfatteren vil mene, at hvis et kammer fyldes maksimalt op med personer, hver optagende omkring 0.85 kvadratmeter (hvilket er minimum, hvis gassen skal kunne cirkulere), så ville disse personer dø af iltmangel som følge af eget iltforbrug, længe inden CO-gassen ville begynde at udøve nogen virkning. Dvs. ved simpelthen at lukke fangerne ind i et lufttæt rum, ville man kunne opnå samme virkning som ved den angivelige eksterne tilførsel af CO eller CO2.

De angivelige henrettelsesanlæg i Auschwitz I (Krema I) og Majdanek eksisterer stadig i påstået oprindelig form. I Birkenau er Krema II, III, IV og V enten ødelagt af tidens tand, eller er blevet brudt ned til grunden. Bunker I (Det røde Hus) er væk, og Bunker II (Det hvide Hus) er blevet restaureret og fungerer nu som en privat beboelsesejendom. I Majdanek er det første oliefyrede krematorium sammen med det angivelige gaskammer blevet genopført, således at kun ovnene er originale.

Krema I i Auschwitz, Krema II, III, IV og V i Birkenau, og det eksisterende krematorium i Majdanek var angiveligt kombinerede gaskamre og krematorier.

Det røde og Det hvide Hus i Birkenau var angiveligt kun gaskamre. I Majdanek lå de angivelige eksperimentalgaskamre ikke op til noget krematorium, og der var et separat krematorium, som ikke er bevaret.