Leuchterrapporten
Konstruktionskriterier for et desinficeringsanlæg
Et desinficeringsanlæg må, hvad enten det udgøres af en bygning
eller et kammer, leve op til de samme grundlæggende krav. Det skal
være muligt både at lukke det lufttæt og at opvarme det, ligesom
det må være forsynet med anlæg til luftcirkulation og udluftning,
og det skal enten være udstyret med en mindst 12 meter høj skorsten
eller en særskilt forbrændingsovn til affaldsprodukterne. Endeligt
skal det være forsynet med en indretning til ligelig rummæssig
fordeling af desinficeringsmaterialet, f.eks. Zyklon?B.
For det første, må et moderne desinficeringskammer bestå af en
svejset og tryktestet beholder, som er indvendigt beklædt med enten
en kemisk inaktiv maling (epoxy), rustfrit stål eller plastic
(PVC). Dørene skal være udrustet med en passende pakning, bestående
af et materiale, som er modstandsdygtigt over for HCN, f.eks.
bejdset asbest, neopren eller Teflon (R). Hvis kammeret udgøres af
en hel bygning, må denne bestå af tegl eller sten, og være belagt
både indvendigt og udvendigt med en kemisk inaktiv substans, enten
beg, maling, tjære eller asfalt. Dørene og vinduerne skal være
forsynet med pakninger, eller være beskyttet med gummieret eller
imprægneret sækkelærred, som er forseglet med et neopren- eller
tjæreholdigt produkt. I alle tilfælde må området være fuldstændig
frit for væde. Begrebet "forsegling" indebærer to ting: Det gælder
dels om mekanisk at forhindre lækage fra anlægget, og dels om at
holde anlæggets blotlagte, porøse overflader fri for at blive
gennemtrængt af Zyklon B.
For det andet, skal kammeret eller anlægget besidde en
gasgenerator eller et andet distributionssystem, som kan tvinge
varm luft ned over desinfektionsmidlet, og siden sørge for at
gasluft blandingen cirkulerer. Det korrekte blandingsforhold skal,
til desinfektionsformål, bestå af 3200 parts per million (ppm)
eller 0.32 volumenprocent HCN. Kammeret må holdes fri for
tilstoppelser, og skal være i stand til at tåle en stærk og
konstant luftstrøm.
For det tredje skal kammeret være forsynet med en mekanisme til
udpumpning af den giftige blanding af gas og luft, som således
erstattes af frisk luft. I reglen gøres dette med en ud- eller
indsugningsventilator forsynet med enten ud- eller
indsugningsventiler, eller også med spjæld af en passende
størrelse, således at det per tidsenhed udskiftede luftvolumen er
af rimeligt omfang.
Under normale omstændigheder vil en tilstrækkeligt effektiv
ventilator og tilsvarende ind- og udsugningsåbninger kunne bevirke
en fuldstændig udluftning i løbet af en halv time, og den bør være
i drift mindst dobbelt så længe som den anbefalede minimale
udluftningstid på en time, dvs. reelt mindst i to timer. Jo større
desinficeringsanlægget er, jo mindre praktisk anvendeligt bliver
det (som følge af de til rådighed stående ventilatorers størrelse),
og for større anlæg kan den reelle udluftningstid udgøre adskillige
timer.
Skorstenen må anbringes på et sikkert sted højt over selve
anlægget, hvor atmosfæriske luftstrømme effektivt kan sprede de
udledte gasser. Dette er normalt ca. 12 meter over anlægget, men
højden bør forøges kraftigt, hvis anlægget ligger i læ for vinden.
Dog kan man nøjes med en skorstenshøjde på blot et par meter,
såfremt de udsugede gasser sendes til destruktion i en
forbrændingsovn. Det er almindeligvis alt for dyrt at anvende en
sådan destruktionsovn i forbindelse med HCN på grund af de store
luftmængder, denne ovn i så tilfælde skulle kunne klare per
tidsenhed.
Inde i anlægget skal såvel væggenes som luftens temperatur
holdes mindst 10 grader over blåsyrens kogepunkt, som er 25.7
grader Celsius. Dette for at forhindre, at blåsyren fortætter sig
på vægge, gulve og loft i anlægget, samt i udluftningssystemet.
Såfremt temperaturen er under 25.7 grader, og der følgelig optræder
kondensering, må hele anlægget rengøres med en klor- eller
ammoniakholdig substans, hvoraf klor er det mest effektive. Dette
gøres ved at sprøjte rengøringsmidlet på væggene, enten manuelt
eller automatisk styret. Såfremt det gøres manuelt, må det ske
under anvendelse af beskyttelsesdragter, i reglen fremstillet af
neopren, ligesom rengøringsmandskabet må bære iltmasker, idet
gasmasker i denne forbindelse er upålidelige og farlige. Anlæggets
indre må dernæst pumpes ned til undertryk i længere tid for at
sætte rengøringsmidlet i stand til at neutralisere det flydende HCN
i udluftningssystemet. Sluttelig skal anlæggets indre afvaskes med
vand og tillades at tørre grundigt, inden det igen kan tages i
brug.
Udover dette skal der inden næste driftsgang gennemføres en
analyse af luften inden i anlægget for at finde ud af, om alt HCN
rent faktisk er blevet suget ud. Denne analyse kan enten
gennemføres ved hjælp af en gasdetektor, eller gennem
kobberacetat/benzidentesten. I førstnævnte tilfælde kan
tilstedeværelsen af gas fastslås elektronisk, helt ned til
koncentrationer på 10 ppm. I det andet tilfælde blandes opløsninger
af kobberacetat og benziden og påføres et specielt stykke
prøvepapir, som vil antage en blå farve i varierende nuancer, alt
efter den detekterede HCN-koncentration.