Leuchterrapporten
Konstruktionskriterier for henrettelsesgaskamre
Mange krav er fælles for desinficerings- og
henrettelsesgaskammeranlæg. Generelt kan imidlertid siges, at
henrettelsesanlægget vil være mindre af størrelse og mere effektivt
i drift. Zyklon B kan ikke anbefales til brug i
henrettelsesgaskamre, fordi det tager en vis tid at drive gassen ud
fra den kemisk inaktive substans, hvori den som tidligere beskrevet
er indeholdt. Indtil vore dage har den eneste effektive metode
bestået i at udvikle den nødvendige gas inde i selve kammeret,
hvilket sker gennem en kemisk reaktion af natriumcyanid og en 18%
svovlsyreopløsning. For nyligt er der blevet udviklet en
gasgenerator, som vil finde anvendelse i 2 henrettelsesgaskamre
under Missouris statsfængsel i Jefferson City i De forenede Stater.
Nærværende rapports forfatter fungerede som konsulent i forbindelse
med konstruktionen af denne generator.
Den anvender en elektrisk opvarmet, vandholdig metalkappe, hvori
HCN opvarmes i en cylinderformet beholder. Når blåsyren er
fordampet, ledes den ind i selve gaskammeret gennem ventiler.
Indretningen renses efter brug ved hjælp af et system til massiv
udledning af kvælstof. Den totale henrettelsestid andrager ikke
mere end 4 minutter. Anlægget udpumpes efter brug flere gange efter
hinanden, idet der i løbet af en 12 minutters periode foretages en
udpumpning ca. hvert andet minut, således at luften alt i alt
udskiftes fuldstændig ca 7 gange.
Kammeret kan bestå af rustfrit stål eller af PVC. Dørene og
vinduerne skal være vandtætte. Døren må være trykforseglet med en
pakning. Alle lysinstallationer og elektrisk materiel skal være
eksplosionssikre. Kammeret indeholder installationerne til
fordeling af gassen, gasgeneratoren med dens flaske af flydende
HCN, elektronisk udstyr til overvågning af den dødsdømtes
hjertefunktioner, 2 sæder til anbringelse af den dødsdømte, samt
endeligt en elektronisk gasdetektor med en nedre følsomhedsgrænse
på 10 ppm.
Da kammeret under drift indeholder en så dødbringende gas,
sikrer man sig ved udpumpning, at lufttrykket i kammeret er lavere
end omgivelsernes, således at der ved en eventuel utæthed ikke kan
slippe gas ud af kammeret. Trykket i kammeret reguleres med et
udpumpningssystem, som sikrer at kammeret holdes på et undertryk
svarende til 560 gram pr. kvadratcentimeter (gkc), hvortil kommer
et blåsyregas-partialtryk på 140 gkc under drift.
Undertrykket reguleres med omgivelsernes tryk som reference.
Systemet kontrolleres elektronisk, og opererer under anvendelse af
en vacuumpumpe, som kan udsuge 500 liter luft i minuttet. Endvidere
er kammeret forsynet med en automatisk alarmanretning, som udløser
et nødsystem, såfremt kammertrykket stiger til 840 gkc, hvilket er
140 gkc over den normale øvre driftsgrænse.
Systemerne til indsugning og udstødning af luft er designet til
en komplet udskiftning af kammerluften en gang hvert andet minut.
Luften leveres af en ventilator med en kapacitet på 57 kubikmeter
luft pr. minut. Den sendes ind gennem en indsugningsventil, og
sendes senere ud gennem et udstødningsanlæg, som forefindes i
kammerets loft. Både indsugnings- og udstødningsventilen er
konstrueret på en sådan måde, at udslip kan undgås, og de styres
begge elektrisk, således at deres drift er indbyrdes koordineret.
Udstødningsventilen tømmes gennem en 12 meter høj PVC-skorsten med
en diameter på 33 cm, for enden af hvilken de giftige gasser
spredes effektivt af vinden, og dermed uskadeliggøres. Den
indsugede luft bør opvarmes først, således at der ingen risiko er
for, at blåsyren kan fortættes og derved undgå udsugning.
Gasdetektorer anvendes af sikkerhedsmæssige årsager. Sådanne
anvendes to steder: inden i selve kammeret, hvor detektoren vil
forhindre døren i at åbne sig, indtil kammeret er blevet sikkert at
betræde, og endeligt uden for kammeret, hvor vidnerne og
fængselspersonalet har deres pladser. Her vil detektoren i
nødstilfælde, af hensyn til vidnernes beskyttelse, sørge for, at
luften udskiftes, ligesom den eventuelt vil afbryde hele
henrettelsen. Sikkerhedssystemet er forsynet med alarmklokker,
lydsignaler og advarselslys til visuel og auditiv varsling.
Endvidere er der iltmasker tilgængelige i gaskammerets nærmeste
omgivelser sammen med specielt førstehjælpsapparatur, som tager
specielt sigte på behandling af HCN-forgiftning. Endelig forefindes
i tilstødende lokaler et komplet genoplivningsudstyr til brug for
læger.
Konstruktionen af henrettelsesgaskamre kræver, at der tages
hensyn til en mangfoldighed af komplicerede problemer. En hvilken
som helst fejltagelse kan resultere i svære ulykkestilfælde for
vidnerne og fængselspersonalet med døden eller varige men til
følge. Og det er sandsynligt, at en sfejltagelse vil have et sådant
resultat.