Leuchterrapporten
I Majdanek forefindes adskillige anlæg af interesse:
- det originale krematorium, som nu er nedrevet;
- krematoriet med det angivelige henrettelsesgaskammer, som er
blevet genopbygget;
- Bad-og Desinficeringsbygning nr. 2, som tilsyneladende var et
aflusningsanlæg;
- Bad- og Desinficeringsbygning nr. 1, som indeholdt et bruserum
samt et aflusningskammer og et lagerrum, og endelig de angivelige
eksperimentalgaskamre til brug af CO- og HCN-gasser.
Det første fritstående krematorium, som nu er nedrevet, er
omtalt tidligere. Selvom Bad-og Aflusningsanlæg nr. 2 nu er lukket,
kunne en visuel inspektion gennem anlæggets vinduer bekræfte, at
det udelukkende tjente til aflusningsformål, på samme måde som de
tilsvarende anlæg i Birkenau. Det genopbyggede krematorium med dets
angivelige gaskammer skal kort omtales igen, selvom det tidligere
er blevet behandlet. Krematorieovnene er den eneste del af det
originale anlæg, som ikke er blevet genopbygget. Anlægget synes
grundlæggende at være opbygget af træ, ligesom de andre faciliteter
i Majdanek, de angivelige eksperimentalgaskamre dog undtaget.
Imidlertid viste en nøjere undersøgelse, at en stor del af
bygningen er bygget af armeret beton, hvilket er usædvanligt, da
ingen af de andre dele af lejren er bygget i dette materiale. Det
angivelige henrettelsesgaskammer ligger over for krematoriet,
tilsyneladende uden at der har været nogen mulighed for at
forhindre HCN-gassen i at slippe ud. Bygningen er ikke lufttæt og
ville ikke kunne tjene til dens angivelige formål. Angiveligt er
den genopbygget efter en ikke længere eksisterende originaltegning,
men den synes ikke at have haft andre formål end at tjene som
krematorium med tilhørende lighuse. Bygningen er absolut det
mindste, og mest ubetydelige, af alle de angivelige gaskamre.
Det rum i Aflusnings- og Desinficeringsanlæg nr. 1, som enten
har tjent til aflusnings- eller oplagringsformål, er et L-formet
rum, forsynet med en indre skillevæg af træ og en dør af samme
materiale. Det har et rumfang på 217 kubikmeter, og et gulvareal på
75 kvm. Det har gipsovertrukne vægge, er forsynet med bjælker til
stabilisering, og har i loftet to ventilationsudtag, som ikke har
været forsynet med pakninger. Rummet er udrustet med et
luftcirkulationsanlæg, som er utilfredsstillende konstrueret, idet
ventilerne til ind- og udsugning sidder for tæt på hinanden.
Væggene opviser blå pletter, som tilsyneladende skyldes
jerncyanid-pigmentering. Ud fra rummets konstruktion fremgår, at
dets funktion enten har bestået i at tjene som aflusningskammer,
eller som opmagasineringsrum for remedier til aflusningsformål.
Ventilationsudtagene i loftet kan kun tjene til vedholdende
udluftning af opmagasinerede produkter over et kontinuerligt,
længere tidsrum. Dørene er ikke forsynet med pakninger, og er ikke
beregnet til at skulle være lufttætte. Adskillige områder i
bygningen var permanent lukket for offentligheden, og forfatteren
kunne ikke opnå adgang til disse. Dette rum har uden tvivl ikke
været noget henrettelsesgaskammer, og det opfylder ingen af de
krav, som må stilles til et sådant.
Hvis det var blevet brugt som henrettelsesgaskammer, ville det
kunne indeholde 90 personer ad gangen, og kræve godt 900 g Zyklon
B-gas. Udluftningstiden skulle i så fald andrage mindst en uge. Den
maksimale driftskapacitet ville under disse omstændigheder ligge på
90 personer om ugen.
De angivelige eksperimentalgaskamre, beliggende i Bad- og
Desinficeringsbygning nr. 1, er murstensbygninger, som er forbundet
med selve hovedbygningen gennem en spinkel trækonstruktion. Denne
bygning er omringet på 3 sider af en forsænket gangsti af beton.
Der er to kamre, et område af ukendt beskaffenhed, samt et
kontrolrum. Denne er forsynet med 2 stålcylindre, som angiveligt
skal have indeholdt kulilte. Cylindrene er gennem et rørsystem
forbundet med de to kamre. Der findes 4 ståldøre, hver forsynet med
en fals, formodentlig til anbringelse af en pakning. Dørene åbner
udad, og kan fastholdes i lukket position v.hj.a. 2 mekaniske
klinker og en slå. Alle 4 døre har kighuller af glas, og de to
indre døre er udrustet med kemiske testcylindre, for udefra at
kunne analysere luften inde i kammeret. Kontrolrummet har et åbent
vindue med de omtrentlige dimensioner 15 gange 25 cm, og har aldrig
været forsynet med glasrude eller pakninger. Vinduet er spærret af
vandrette og lodrette stænger, og åbner ud mod kammer nr. 2. Se
tegning. Den ene dør åbner ind til forsiden af kammer nr. 2. Den
anden dør vender ind mod et ukendt område bag kammer nr. 2. Begge
kamre er udrustet med rør, som angiveligt har været brugt til
udledning af kuliltegas, men rørsystemet i kammer nr. 2 er åbenbart
aldrig blevet færdiggjort. Rørsystemet i kammer nr. 1 er
færdiginstalleret, og rørene munder ud i åbninger i to af rummets
hjørner. I kammer nr. 2 er installationen af et ventilationsudtag i
loftet blevet påbegyndt, men udtaget er aldrig blevet ført helt ud
gennem loftet. Kammer nr. 1 er forsynet med et system til
opvarmning og cirkulation af luft, som ikke er ordentligt designet,
idet indsugnings- og udblæsningsåbningerne sidder for tæt på
hinanden, og der ikke er blevet installeret et udluftningsanlæg.
Væggene er gipsbeklædte, gulvet og loftet består af støbt beton,
som ikke er blevet beklædt på hverken ind- eller udvendig side med
et kemisk inaktivt forseglingsmateriale. Ved siden af bygningen er
der oprettet to opvarmnings- og cirkulationsanlæg, det ene til
kammer nr. 1, og det andet til ukendt formål i Bad- og
Aflusningsanlægget. Ingen af disse er tilfredsstillende
konstrueret. De mangler således udsugnings- og
ventilationsindretninger. Væggene i kammer nr. 1 opviser de
karakteristiske blå pletter, som stammer fra en
jerncyanidforbindelse. Bygningen er uopvarmet og fugtig.
* De er ikke hverken ind- eller udvendigt beklædt med en kemisk
inaktiv forsegling.
* Kammer nr. 2 er ikke færdiggjort, og har sandsynligvis aldrig
været i brug. Rørsystemet er ikke komplet, og ventilationsudtaget i
loftet har aldrig været åbent.
* Anlægget til opvarmning og cirkulation af luft er ikke
ordentligt installeret.
* Der forefindes ingen skorsten.
Derfor er det forfatterens oprigtige anskuelse som ingeniør, at
intet af kamrene 1 eller 2 nogensinde har været, eller kunne have
været, brugt som henrettelsesgaskammer. Ingen af de undersøgte
anlæg i Majdanek egner sig til henrettelsesformål eller har været
brugt hertil.
Kammer nr. 1 har et areal på knap 45 kvm, et rumfang på 120
kubikmeter, kan rumme 54 personer, og ville kræve anvendelsen af
450 g Zyklon B-gas pr. hypotetisk gasning. Kammer nr. 2 har et
areal på 19 kvm, et rumfang på 52 kubikmeter, kan rumme 24
personer, og kræver 227 g Zyklon B-gas. Under antagelse af, at
kamrene, som påstået, har været anvendt som henrettelsesgaskamre,
ville den maksimale ugentlige driftskapacitet være som angivet i
tabel VII.
