Leuchterrapporten
Statistikken i Tabel VIII er fremstillet til brug for denne
rapport. Kilden til de angivelige gaskammerdriftsperioder er
Hilberg: Destruction of the European Jews, 2. udg., 1985. Under
antagelse af, at gaskamrene eksisterede (hvilket de ikke gjorde),
repræsenterer disse tal kamrenes maksimale kapacitet, (der er
regnet med kontinuerlig drift, 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen),
samt den hertil nødvendige mængde af Zyklon B-gas.
Hvad angår de andre henrettelsesmetoder, angiveligt anvendt i
Chelmno (gasninger udført i lastbiler), Belzec, Birkenau, Sobibor
og Treblinka, bør det bemærkes, at der angiveligt skulle have været
anvendt kulilte i denne forbindelse. Som tidligere omtalt i denne
rapport, er kulilte ingen formålstjenlig gas til
henrettelsesformål. Ofrene ville efter forfatterens skøn blive
kvalt, før gassen kunne virke. Der er derfor forfatterens bedste
vurdering som ingeniør, at ingen personer kan være omkommet som
følge af gasninger med kulilte.
Det internationale Militærtribunals dokument nr. L-022 hævder,
at 1.765.000 jøder blev gasset i Birkenau i tiden mellem april 1942
og april 1944. Ikke desto mindre ville de undersøgte, angivelige
gaskamre i Birkenau ikke have haft kapacitet til at gasse mere end
i alt 105.688 personer i løbet af en periode, som er længere end
den anførte.
