Jøder: Et religiøst samfund, et folk eller en race?

Af historiker Mark Weber

Det har aldrig været let at definere en jøde. Er en jøde en person, som praktiserer judaismen, den jødiske religion eller skal en jøde bestemmes ud fra en persons afstamning? Mens mange amerikanere (og danskere) antager, at jøderne dybest set er en religiøs gruppe, mener jøderne selv, at deres samfund langt mere er baseret på noget etnisk og nationalt end på noget religiøst.

Israels tidligere og nuværende premierminister Benjamin Netanyahu betragter helt åbenlyst jøder som tilhørende en racemæssig gruppe.

BenjaminNetanyahu

Benjamin Netanyahu

Da han i februar år 2000 talte til en sammenkomst af næsten tusind jøder i det sydlige Californien, udtalte han, at "Hvis ikke Israel var blevet skabt efter den Anden Verdenskrig, så er jeg sikker på, at den jødiske race ikke ville have overlevet." (Daily Pilot, Newport Beach/Costa Mesa, den 28. februar, 2000, forsiden).

Den israelske leder fortsætte med at fortælle sit publikum, at "Jeg står foran jer og fortæller jer, at I må styrke jeres engagement i Israel. I må blive ledere og rejse jer op som jøder. Vi må være stolte af vores fortid, hvis vi skal være sikre på en fremtid for os".

Lignende direkte appeller om etnisk og racemæssige stolthed fra ikke-jøder bliver kontinuerligt fordømt som "racistiske" eller "ny-nazistiske".

En indflydelsesrig jødisk avis med en betydelig læserskare gentog næsten Netanyahus ord, da den kaldte jøder for en racegruppe. En leder i New York ugeavisen Forward fra den 17. marts, 2000 med titlen "Some Other Race" opfordrede læserne til at udfylde den amerikanske regerings folketællings skema. Lederen anbefalede i denne forbindelse læserne, at de "Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 8 (det spørgsmål i skemaet som omhandlede racetilhørsforhold) bør du måske overveje, hvad mere end et medlem af vores redaktzia (redaktion) har gjort, nemlig at afkrydse feltet "anden race" og skrive ordet "Jøde"".

Birthright

Charles Bronfman, en af hovedsponsorerne af det 210 millioner dollar dyre projekt "Birthright Israel", der har til formål at "sælge jødiskhed" til amerikanske jøder, har givet udtryk for lignende synspunkter. Han er viseformand for det imponerende Seagram selskab og bror til Edgar Bronfman, præsident for den Jødiske Verdenskongres. Charles Bronfman har udtalt, at "Man kan leve et anstændigt liv uden at være jøde (praktiserende), men jeg tror, at man herved mister meget, man mister den følelse, man har, når man er bevidst om, at der i hele verden er mennesker, som på den ene eller anden måde har den samme DNA som en selv." ("Project Reminds Young Jews of Heritage," The Washington Post, den 17. januar, 2000, side A19)

der_judenstaat

Herzls "Der Judenstaat"

Theodor Herzl, grundlæggeren af den moderne zionistiske bevægelse, understregede i sit hovedværk Der Judenstaat (Jødestaten) fra 1896, at jøder verden over udgør et "Volk", dvs. et folk eller en nationalitet, hvis interesser adskiller sig fra de ikke-jøders, som jøderne bor iblandt. Meget naturligt taler israelske politikere og jødiske samfundsledere i de Forenede Stater da således også konstant om "et jødisk folk."

Som en naturlig konsekvens af dette synspunkt giver mange jødiske ledere udtryk for stor bekymring over, at mange jøder gifter sig med ikke-jøder (en holdning, der fordømmes som "racistisk" når ikke-jøder giver udtryk for den). Charles S. Liebman, professor på Bar-Ilan universitet i Israel, erklærer helt åbent, at blandede ægteskaber "forbryder sig imod den mest basale norm i jødedommen og truer jødisk overlevelse." (Los Angeles Times, den 17. april, 2000)

Igennem årtier har en mindre gruppe af amerikanske jøder, især Alfred Lilienthal, forfatter til The Zionist Connection og rabbi Elmer Berger, leder af American Council for Judaism, arbejdet hårdt for at overtale deres tros- eller racefæller til at afvise jødisk nationalisme (zionisme) og i stedet for betragte sig selv som en grundlæggende religiøs gruppe. Overordnet har jøder dog afvist denne tanke. Faktisk så har nogle af fortidens mest prominente jødiske personligheder, som f. eks. Albert Einstein, Ilya Ehrenburg og Israels første premierminister David Ben-Gurion, slet ikke været religiøse.

Staten Israels officielle politik er aktivt at opfordre jøder fra hele verden til at immigrere til landet og i denne forbindelse defineres en jøde ud fra afstamning, men på samme tid søger Israel med alle midler at forhindre indvandring af ikke-jøder - herunder også indvandring af ikke-jøder, som er født i det, der nu er Israel.

Kilde

Denne tekst er oversat efter den engelske original Jews: A Religious Community, a People, or a Race?