Tyskland krænker stadig ytringsfriheden

Af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

For præcis 12 år siden offentliggjorde dr. phil Christian Lindtner i dagbladet Information en artikel med titlen Nutidens Tyskland krænker også ytringsfriheden.

Selskabet har fulgt udviklingen i Tyskland siden da, og må desværre konstatere, at forholdene på dette for det demokratiske eksperiment så vigtige område, ikke har forbedret sig. Tyske myndigheders adfærd er til skade, ikke kun for landets omdømme, men belaster tillige forholdet til de andre europæiske stater.

adl-censored

Nu skal det straks siges, at flere tyske dommere og jurister og politikere har ytret deres betænkelighed over den farlige udvikling i retning af diktatur og intolerance. Men de kloge stemmer er endnu kun i mindretal. De høres kun sjældent. Hvad antallet af tavse stemmer angår, da er det svært at skønne.

Den 01.10.2008 lod anklagemyndigheden i Mannheim en særenhed fra Scotland Yard arrestere en australsk statsborger, dr. Gerald Frederick Töben i London. Dette skete i henhold til den såkaldte europæiske arrestordre. Dr Töben blev anholdt i et fly på vej fra Chicago til Dubai, under en mellemlanding i Heathrow.

Dr. Töben bliver straks stillet for en dommer, fængslet og atter stillet for en dommer i Westminster torsdag den 3. oktober. Selv om tyskerne, repræsenteret af en kvindelig jurist fra Mannheim, krævede dr. Töben udleveret, idet man lod forstå, at dr. Töben kunne regne med en straf på ikke mindre end fem års fængsel, så udsatte den engelske dommer sagen til den 10. og den 17. oktober.

Engelske menneskerettighedsgrupper har med rette påpeget, at en udlevering efter tysk begæring kan danne en farlig præcedens. Man har også spurgt, hvad tyskerne egentlig bilder sig ind, når de vil udøve censur over Internettet over hele kloden. Og det vil tyskerne helt klart.

Den lov, hvorefter tysk justits gerne vil straffe folk som dr. Töben, er, som både tyske politikere og jurister har indrømmet, i strid ikke blot med den tyske grundlov, men også med internationale bestemmelser og aftaler om forsknings- og ytringsfrihed. Der er altså tale om en særlov, som man fra tysk side forsøger at lægge ned over andre nationer.

Dermed kommer vi til det, som for mange vil opleves som sagens kerne. Den yderst frastødende tyske anmasselse og bedrevidenhed. Nogle vil sige, at tyskerne intet har lært. De spiller stadig Stasi.

Men faktisk har denne usympatiske tyske anmasselse, som anstændige tyskere selvsagt væmmes over, rødder længere tilbage i tiden. Vi har en gammel sangbog med danske sange, som blev forbudt af de tyske myndigheder. Tyskerne forbyder danske sange. Og det hører ikke kun fortiden til. For tiden sidder et par unge mænd i fængsel i Danmark, den ene er dansk statsborger. Hans forbrydelse består efter tysk opfattelse i, at han har sendt nogle sange, han godt selv kan lide, til nogle venner i Tyskland. Det skal han så i fængsel for. Hvor er vi henne? Skal man ikke have lov til at bestemme sin egen smag i musik?

Nogle tyskere har tydeligvis ikke lært, at der er noget der hedder tolerance og mildhed. De bliver vrede, hvor de burde være overbærende.

Det er meget muligt, at tysk justits bilder sig ind, at være nok så demokratisk og retskaffen, når den teer sig på denne måde. Men man tager fejl. Måske håber man at blive mere respektabel i omverdenens øjne. Men man tager fejl. Ingen bryder sig om at blive undertrykt eller dikteret af bedrevidende og anmassende tyskere på noget punkt.

Hvis tyskerne vil være populære og vellidte så må de opgive deres herrefolksmentalitet og lukke op for en fri og venskabelig debat om alt mellem himmel og jord.

Vort synspunkt deles utvivlsomt af mange ordentlige og velmenende tyskere. Men udviklingen de senere år viser desværre, at tyske myndigheder stadig har noget at lære, før de kan siges at være de gode demokrater, de sikkert gerne vil være.

Sagen omkring dr. Töben er kun begyndt. Hvis hans engelske advokat griber sagen rigtigt an, kan den blive et vendepunkt. Det er i alles interesse, at man fra tysk side ikke får held til at gennemføre den som en "Nacht und Nebel" sag. Tyskerne har allerede dummet sig ved at ville straffe dr. Töben for at have bifaldet eller minimeret holocaust, som det så uskønt hedder. Men dr. Töben har gjort det helt klart, at han ikke mener, at massemordet overhovedet har fundet sted. Derfor er det noget sludder, at han skulle have bifaldet holocaust. Man må også håbe, at den engelske domstol udspørger tyskerne, om de aflytter telefoner i England, og Danmark for den sags skyld.

På længere sigt må det være i tysk interesse, at de efterlever deres egen grundlov og bliver gode medspillere i det demokratiske eksperiment, der desværre har meget trænge kår i nutidens politisk korrekte og judaiserede Europa.

Publiceret den 04.10.2008