Er verdens mest prominente holocaustvidne en bedrager?
Af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, Saturday, August 21, 2010
En af standardindvendingerne mod holocaustrevisionisme lyder:
"Jamen, hvad med de tusindvis af vidner?" Men som vi
tidligere har påpeget, så findes der reelt ikke ret mange
førstehåndsvidner til holocaust.
Det vel nok mest fremtrædende af de vidner, som udgiver sig for
at være et reelt førstehåndsvidne, er den rumænsk fødte jødiske
nobelprismodtager og forfatter Elie Wiesel -
en mand, som udover nobelprisen har modtaget utallige andre priser
og hædersbevisninger. Han er for tiden professor
ved Boston University, dog uden forsknings- og
undervisningspligt.
Trods det hadefyldte og racistiske udsagn om, at "Alle jøder
skal i deres hjerte oprette en hadets zone - et sundt og stærkt had
til alt, hvad tyskerne står for og til alt, der lever videre i
tyskerne. At gøre andet, ville være at forråde de døde." (1) modtog
Wiesel i 1986 Nobels fredspris. I denne forbindelse kaldte den
norske Nobelkomite Elie Wiesel for en "budbringer til
menneskeheden". Wiesel havde angiveligt overbragt et vigtigt
budskab om "fred, anger og menneskelig værdighed til
menneskeheden." (2) Mere højtidligt og fornemt kan det næppe blive.
Ingen kan således være i tvivl om, hvor værdsat og feteret denne
rumænske jøde er.
Men med dr. Robert Faurisson i spidsen har anstændige forskere
peget på, at der er flere problemer
forbundet med Wiesels rørende beretninger om sine oplevelser under
den Anden Verdenskrig.
Nu fokuserer en ny hjemmeside Elie Wiesel Cons the
World på Wiesel og hans tatovering eller rettere mangel på
samme.
Hr. Wiesel har påstået, at tyskerne, da han sammen med sin fader
ankom til Auschwitz, forsynede ham med en tatovering på underarmen.
Den procedure var rutine for alle fanger, som blev indsat i lejren.
Denne tatovering har han stadig, siger han. Imidlertid viser flere
fotografier af vor ven med opsmøgede skjorteærmer, at han ikke har
nogen tatovering på underarmen - medmindre der da er tale om en
usynlig tatovering, akkurat som da et andet holocaustvidne Helene
Wieser angiveligt blev sat at rulle en sten op ad et usynlige bjerg
i Auschwitz.
Vi ville anse det flovt at blive afsløret i en løgn. Det skal
nok vise sig, at man ved at gribe Wiesel i en løgn, blot øger
sympatien for denne fantasifulde jødiske skikkelse, der i øvrigt er
kendt for det berømte citat om, at "mange begivenheder sker, men er
ikke sande; andre er sande, men finder ikke sted" (3).
Hvis nogen skulle have lyst til selv at forhøre sig direkte hos
hr. Wiesel om denne sag, kan man henvende sig til Boston Universitys Department of
Religion eller ringe til Wiesel på +01 617.353.4561.
Noter
(1) Elie Wiesel; Legends of Our Time. New York, Avon
Books, 1968.
(2)
http://nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/1986/press.html
(3) Elie Wiesel; All Rivers Run to the Sea: Memoirs.
New York, Schocken Books, 1995.