Fædrelandskærlighed i dag
Af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, Saturday, October 29, 2011
Mediestationen Medie1 har
optaget et glimrende og oplysende foredrag af Mogens Camre.
I foredraget
forsøger Camre, som repræsentant for Dansk Folkeparti, at give os
et helhedsbillede af nationens nuværende kritiske tilstand; det
sker på en jævn, besindig og velvillig måde. Det handler om
fædrelandskærlighed. Fædrelandet trues fra forskellige sider.
Der er de venstreorienterede, der enten er uvidende om landets
historie eller som ligefrem udtrykker had og foragt derfor. I denne
forbindelse er det relevant at fremhæve, hvad Camre ikke gør, at
den politiske venstrefløj historisk set har været domineret af
etnisk bevidste jøder, hvis etnocentrisme, had til og foragt
for vestlig kultur og civilisation har været afgørende for
venstrefløjens patologiske had til alt europæisk og vestligt.
Dertil kommer de senere årtiers masseindvandring fra den tredje
verden, især af afrikanere og muslimer, som har en fundamentalt
fremmed kultur. Vor egen kultur er vestlig eller europæisk, den er
unik og karakteriseres af begreber som individualisme,
frihedsrettigheder, frisind, videnskab, humanisme og demokrati.
Disse værdier deles ikke af flertallet af de mange
fremmede fra den tredje verden, der strømmer ind. Dertil kommer den
enorme befolkningseksplosion i Kina, i Indien og i den muslimske
verden. Vi bliver snart et mindretal i vort eget land. Det samme
gælder for resten af Europa.
Fædrelandet trues af endnu en fare: EU. EUROen, mener Camre, var
en fundamental fejltagelse, der kun tjener Tysklands og Frankrigs
interesser. EU ønsker at opløse de enkelte nationalstater herunder
Danmark. Siden Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219, har Danmark
været en forholdsvis stabil, sammenhængende, selvstændig og etnisk
homogen nation. Disse tider er nu ved at være forbi. Stillet over
for disse mangfoldige farer, er der behov for ægte
fædrelandskærlighed. Men hvad er da fædrelandskærlighed?
Rasmus Rask
Camre definerer fædrelandskærlighed som "troen på at det, et
folk i mange generationer selv har bygget op nok er værd at kæmpe
for". Det lyder jo meget udmærket, men er utilstrækkeligt. Troen
alene flytter ingen fjender. Hvor skal troen komme fra? Hvor skal
den hente sin næring? Tro på værdier forudsætter kendskab og
forståelse af de værdier, der er tale om: Frihed, frisind,
humanisme og demokrati.
Mange tager stadig disse værdier for givet, som var de faldet
ned fra himlen. Men de er ikke kommet gratis. Mange nyder godt af
dem, og glemmer at det har kostet vore forfædre dyrt at kæmpe for
dem. For at genvinde og styrke troen, må man kende historien. Hvem
har tid til at læse gode bøger, som bliver mere og mere sjældne?
Fædrelndskærlighed er ikke kun et spørgsmål om tro, det er som
Cicero minder os om, i høj grad et spørgsmål om taknemmelighed.
Europæernes højere niveau i alle henseender er ikke kommet af sig
selv. Fædrelandet, arven, har skænket os mange goder. Vi er
tarvelige eksistenser, hvis vi ikke værdsætter og påskønner disse
goder. Noget i den retning mente Rasmus Rask med sine ord om, at
sit fædreland skylder man alt. Fædrelandskærlighed er altså ikke
kun et spørgsmål om tro, men også et spørgsmål om pligt. Dårligt er
det menneske, der ikke vil betale sin gæld.
Intet tyder på, at Danmark for tiden råder over så mange
fædrelandspligtfulde mænd og kvinder, at der kan stilles noget op i
et Danmark mere eller mindre isoleret fra det øvrige Europa.
Udsigterne, mener vi, er meget dystre med mindre der skabes et nyt
europæisk aristokrati, der kan tage fast hånd omkring bevarelsen af
den kultur og civilisation, vi har fået i arv fra grækerne og
romerne.