Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

• Hjem
• Religion
• Antropologi
• Jødespørgsmålet
• Nyheder
• Om
• Butik
• Links

English Facebook YouTube RSS

Om race og intelligens

Den 10.01.2012 kl. 23.00 viste DR2 en helt igennem overfladisk, sentimental og uvidenskabelig såkaldt dokumentarudsendelse med titlen "Race og intelligens - videnskabens sidste tabu". Et så vigtigt emne kræver en seriøs behandling, hvilken desværre ikke blev leveret.

Rageh Omaar

Udsendelsen er lavet af en i England bosiddende somalier ved navn Rageh Omaar, der i sin egenskab af journalist, ikke videnskabsmand eller forsker, angiveligt havde sat sig for objektivt at undersøge, hvorvidt der er videnskabelig dokumentation for påstanden om, at de menneskelige racer eller etniske grupper i gennemsnit adskiller sig fra hinanden i intelligens, samt for at evt. forskelle er arveligt determinerede.

Anledningen til udsendelsen var, at den amerikanske nobelpristager, James Watson, i år 2007 blev citeret for at referere til en undersøgelse, der påviste, at afrikanere gennemsnitligt er mindre intelligente end andre racer.  Watsons kommentar udløste en sand lavine af politisk korrekt hysteri, og Watson blev på den mest usaglige måde svinet til i massemedierne og afskediget fra sit eget videnskabelige institut.

I denne forbindelse publicerede professor J. Philippe Rushton (JPR) og professor emeritus Arthur R. Jensen (ARJ) den særdeles vigtige lederartikel "James Watson's most Inconvenient Truth: Race realism and the Moralistic Fallacy". Hvis somalieren rent faktisk havde gennemført en grundig research, kunne han have sparet sig sin "dokumentarudsendelse"!  Artiklen understøtter Watson og indeholder samtlige relevante reference til de sidste mange års forskning om etnicitet, arvelighed og IQ. Efter en grundig læsning af artiklen forekommer somaliernes udsendelse komplet irrelevant.

Derfor kan en grundig kritik af udsendelsen virke noget overflødig, men på trods af, at udsendelsen blev sendt ret sent, må det antages, at i hvert fald nogle rationelt tænkende danskere så udsendelsen. Det er for dem, at den følgende kritik er skrevet.

Professor emeritus Richard Lynn og professor J. Philippe Rushton

Helt generelt må det om udsendelsen siges, at den var overfladisk. Den viede slet ikke den nødvendige tid eller grundighed til at gennemgå og forklare den store mængde data og videnskabelige undersøgelser, der påviser gennemsnitlige, arveligt determinerede IQ forskelle blandt de forskellige etniske grupper.

Således fik professor emeritus Richard Lynn og professor JPR kun meget kort taletid, hvilket er problematisk, da netop disse to videnskabsmænds forskning er afgørende for påvisning af forskellene. I stedet blev der brugt uforholdsvis lang tid på mennesker, hvis kvalifikationer i denne sammenhæng må betegnes som tvivlsomme, her tænkes blandt andet på den negroide socialantropolog William "Lez" Henry, hvis emotionelle, afrocentriske og anti-europide udsagn indikerer en ikke ringe grad af subjektivitet og partiskhed.

Af de mere seriøse videnskabsmænd, som blev interviewet i udsendelsen, kan nævnes professor Richard Nisbett, som er en af de førende fortalere for miljøets - ikke genernes - afgørende betydning i relation til konstitueringen af intelligens. Nisbetts hovedværk er Intelligence and How to Get It: Why Schools and Cultures Count, der dog efterfølgende er blevet mere end grundigt tilbagevist af professor JPR og professor ARJ i deres artikel "Race and IQ: A Theory-Based Review of the Research in Richard Nisbett's Intelligence and How to Get It". Hertil kommer, at Nisbett i udsendelsen fremkom med direkte forkerte påstande. I relation til negroide afrikaneres generelle intelligens påstod Nisbett, at hvis etnicitet virkelig var afgørende for IQ, da ville negroide amerikanere generelt have en højere IQ end negroide fra Afrika, da amerikanske negroide i vidt omfang er genetisk sammenblandet med europide amerikanere. Dette er imidlertid netop, hvad professor JPR rent faktisk hævder og påviser! Denne form for manipulation og usaglighed bidrager kraftigt til at underminerer Nisbetts troværdighed som forsker. Nisbett er professor i psykologi og traditionelt hører IQ-forskningen til inden for dette fag. I udsendelsen omtalte somalieren JPR som hørende til "det lille antal af akademikere, der siger, at der er et racemæssigt hierarki i intelligens". Dette indikerer, at den generelle opfattelse blandt psykologer er den modsatte. I denne forbindelse ønsker vi at henlede læserens opmærksomhed på den offentlige erklæring fra ikke mindre end 52 universitetsprofessorer, de fleste anerkendte psykologer med speciale i intelligensforskning; "Mainstream Science on Intelligence". At denne forbigås i tavshed, og at man forsøger at tegne det stik modsatte billede, sætter atter spørgsmålstegn ved somalierens research og objektivitet.

Udsendelsen indeholdt et snedigt flugtforsøg fra IQ-forskning til genetik, med det formål at gøre race til en social konstruktion og at fratage begrebet enhver form for videnskabelig validitet. I denne forbindelse blev professor Steve Jones interviewet. Hans udsagn var ikke uproblematiske, da han påstod, at etniske forskelle ikke stikker dybere end hudfarven, altså at race eller etnicitet ikke har nogen dybere biologisk betydning. Dette er ganske enkelt ikke korrekt. At forskellene mellem jordens forskellige etniske grupper rent faktisk stikker dybere end hudfarven og rent faktisk har et genetisk grundlag dokumenteres af adfærdsgenetiker og psykologiprofessor Glayde Whitney (1939-2002) i artiklen "IDEOLOGY CONTRA-SCIENCE.  Joseph L. Graves Jr.'s The Emperor's New Clothes: Biological Theories of Race at the Millennium" og af professor Neil Risch og dr. Joanna L. Mountain i artiklen "Assessing Genomic contributions to phenotypic differences among "racial" and "ethnic" groups"". Yderligere har professor JPR kortfattet beskrevet det biologiske grundlag for racebegrebet i artiklen "Er race et gyldigt taksonomisk begreb?" Hertil kommer den anerkendte biolog dr. John R. Bakers monumentale værk Race, der systematisk, objektivt og grundigt gennemgår og utvetydigt påviser det biologiske grundlag for racebegrebet.

Racedannelse er et resultat af evolutionen og forekommer indenfor alle arter, at benægte begrebets validitet svarer til et sætte spørgsmålstegn ved selve evolutionsteorien. Der er tale om oprindeligt isolerede befolkningsgrupper, der igennem lang tid har tilpasset sig og avlet indbyrdes, hvilket har givet dem en genetisk ensartethed. Faktisk kan en race eller en etnisk gruppe sammenlignes med en udvidet familie eller slægt, men måske er familier og slægter også blot sociale konstruktioner uden nogen genetisk basis? Dette betyder ikke nødvendigvis, at der er en afgrundsdyb genetisk forskel mellem racerne, hvilket påvises af, at alle jordens etniske grupper er i stand til indbyrdes at avle levedygtigt, frugtbart afkom. Det centrale er imidlertid, at jordens befolkninger danner genetiske klynger, der svarer til, hvad man traditionelt har kaldt for racer, hermed har race et biologisk/genetisk grundlag. Væsentligt er det også, at små genetiske forskelle kan have stor betydning, således deler mennesket f. eks. hele 96 % af vores DNA med chimpanser, men ingen vil vel påstå, at der ikke er forskel på os og vores primatkusiner. Det bør yderligere bemærkes, at det helt centrale i relation til spørgsmålet om etnicitet og intelligens er den menneskelige hjerne - og ikke andre evt. forskelle. At der blandt etniske grupper findes gennemsnitlige forskelle, hvad angår både størrelse og konstruktion af hjernen, er en videnskabelig kendsgerning, hvilken dokumenteres af professor JPR og dr. Johan R. Baker.

Den jødiske professor Steve Rose gjorde en uheldig figur i udsendelsen, for det første påstod han også, at der ingen genetisk basis er for racebegrebet (se ovenfor), og dernæst påstod han, at den eneste grund til, at diskussionen om etnicitet og IQ har været i gang så længe er, at "vi lever i et racistisk samfund". En i sandhed talmudisk argumentation, men vi savner en forklaring på, hvorfor asiater, der vel har været ligeså meget udsat for "racisme" som afrikanere kontinuerligt har den højeste gennemsnitlige intelligens. Måske skal professor Rose opfattes som udtryk for den af professor Kevin MacDonald omtalte jødiske "kritikkultur", der gradvist har søgt at opløse europide menneskers etniske bevidsthed.  

Endeligt fremhæves professor James Flynn i udsendelsen som den absolutte autoritet, der har modvist enhver sammenhæng mellem etnicitet, arvelighed og intelligens. Atter skinner somalierens ringe research tydeligt igennem. Flynn er blevet udsat for en heftig kritik af professor JPR og professor ARJ, som i lederartiklen "The rise and fall of the Flynn Effect as a reason to expect a narrowing of the Black-White IQ gap" påviser og dokumenterer Flynns fundamentale fejlslutninger.

På sin vis er det glædeligt, at dansk fjernsyn overhovedet har valgt at beskæftige sig med dette meget vitale og fundamentale emne, men man kan kun beklage den usaglige måde, hvorpå man har valgt at gøre det. På TV finder der utallige ligegyldige diskussioner om lige så ligegyldige emner sted, var der nu ikke en anledning til en fri, åben videnskabelig debat om dette emne? Emnet aktualiseres yderligere af, at en dansk partiformand den 17.01.2012 skal møde i retten for netop at have fremført påstande om arveligt betingede intelligensforskelle mellem etniske grupper.

©