Brev til Folketingetsretsudvalg
Dette er et brev, som jeg sendte til
flere politikere blandt andet formanden for folketingets retsudvalg
Bjørn Elmquist. Efter brevet følger Bjørn Elmquists svar:
Den 05.10.94
Kære Bjørn Elmquist,
Jeg har sendt nogle oversættelser af amerikanske revisionistiske
pamfletter til Folketingets Retsudvalg. Det er mig selv, der
oversat dem, ligesom jeg gennem årene har spredt hundreder og atter
hundreder af dem.
Da tyskerne nu forsøger at lægge pres på danske politikere med det
formål, at Danmark skal indføre grundlovsstridig censur ligesom som
i 1940-1945 af, hvad der må menes om nazismen i Danmark, føler jeg
mig foranlediget til at stå frem for at give mig til kende.
Jeg er ligesom de fleste revisionister ikke nazist men regner blot
den officielle historieskrivning om jødernes skæbne under anden
verdenskrig som værende en forlængelse af de allierede
krigstidspropaganda.
Jeg vil godt stille dig nogle enkelte spørgsmål vedrørende jødernes
skæbne i de tyske koncentrationslejre.
Indtil fornyelig var der på Auschwitzmuseet en mindeplade, hvorpå
der stod at 4 millioner jøder blev gasset her. Det samme tal
nævntes ved Nuernbergdomstolen og fremgår også Gyldendals
Tibindsleksikon. Fornyelig blev tallet rettet til 1,5 millioner.
Mit spørgsmål er nu om det totale tal stadig er 6 millioner dræbte
jøder eller kun 6-2,5= 3,5 millioner. Ud fra påstanden om, at
"Holocaust" er den mest veldokumenterede historiske kendsgerning,
beder jeg dig derfor om at redegøre for, hvor de 2,5 millioner
jøder så blev dræbt. Hvis du nævner de andre lejre, betyder det jo
så, at tallene for disse lejre også er ukorrekte. Ifølge den
officielle historieskrivning skulle gasning kun have fundet sted i
Polen. Disse lejre blev alle befriet af Sovjetunionen og antallet
af døde som f.eks. de 4 millioner i Auschwitz stammer fra
sovjetiske undersøgelser. Var det forresten ikke de samme russere,
der undersøgte Katyn-massakren og kom til det resultat, at den blev
udøvet af tyskerne? Hvis du mener, at Stalins NKVD skulle være et
særligt pålideligt sandhedsvidne, skal du selvfølgelig have lov til
det.
Hvordan kan det lade sig gøre, at brænde et lig i en krematorieovn
i løbet af 5-10 minutter? I den amerikanske filmserie "Holocaust"
hævdedes det, at man dagligt var istand til kremere tolvtusinde lig
i 46 ovne i Auschwitz. I Gyldendals Tibinds Leksikon står, at det
tager 75 minutter at kremere et lig uden kiste. Dette gælder
imidlertid kun for moderne ovne. Med den type kul-og koksfyrede
ovne, der var almindelige i 40erne, tog det endnu længere
tid.
Hvorfor anvendte man insektbekæmpelsesmidlet Zyklon B - det samme
middel, som brugtes til f.eks. at afluse beklædningsgenstande i
særlige og til formålet fremstillede gaskamre. Zyklon B blev
lanceret i begyndelse af 20erne og blev markedsført under navnet
Cyclone i de engelsktalende verden. Zyklon B er Hydrogencyanid
eller blåsyre (med den kemiske betegnelse HCN), der er opsuget i
flydende form i et kemisk inaktivt stof (f.eks. "kalk"kugler).
Ifølge fabrikanten tager det flere timer, at frigøre HCN ved
berøring med atmosfærisk luft. HCNs kogepunkt er ca. 26 grader.
Opvarmede man de påståede gaskamre, inden man tog dem i brug og i
så fald, hvilken metode anvendte man? HCN er brændbar og eksplosiv,
så kakkelovne kunne ikke anvendes. Der er ved de påståede gaskamre
i Auschwitz intet, der tyder på, at der har været installeret
centralvarme.
Hvordan skaffede man sig af med den brugte gas uden at skade
mennesker og dyr i nærheden? Dette er aldrig blevet forklaret. I
USA, hvor gaskamre anvendes til henrettelse, kræver det en meget
langsommelig og indviklet proces blot at rense et lille
enkeltmandsgaskammer efter brugen. Til gengæld har man aldrig
anvendt Zyklon B her. I stedet anvender man
Natriumcyanid-krystaller nedhældt i svovlsyre. Dette frigør
øjeblikkeligt tilstrækkelige mængder blåsyregas til at dræbe et
menneske. Men som sagt i USA regnes gaskammermetoden da også for
den mest kostbare og komplicerede henrettelsesmetode og anvendes
derfor meget sjældent.
Der er et andet spørgsmål, der trænger til at blive besvaret,
nemlig spørgsmålet om, hvad der skete med de mange jøder, der boede
i Polen før anden verdenskrig. Ved folketællingen i Polen i 1931
opgøres antallet af jøder til 3,1 millioner. Imidlertid skete der
en betydelig udvandring af jøder i 30erne til Palæstina,
Sydamerika, USA, Frankrig, Beneluxlandene, England med flere.
Institut for Samtidshistorie i Muenchen anslår, at der udvandrede
ca. 100.000 jøder fra Polen hvert år fra 1933. Således ankom der
alene 68.000 til Palæstina mellem 1934 og 1937. Man anslår derfor,
at der levede ca. 2.664.000 jøder i Polen ved krigsudbruddet i
1939. Efter den tyske og sovjetiske invasion flygtede mindst
750.000 jøder fra den tyskbesatte del af Polen til den sovjetiske.
Disse jødiske flygtninge blev spredt over hele Sovjetunionen. Dem,
der nægtede at søge sovjetisk statsborgerskab, blev sendt til
særlige arbejdslejre, hvor flere hundredetusinde omkom. I det
engelsksprogede jødiske leksikon Universal Jewish Encyclopedia bind
6 side 176 nævnes, at den internationale jødiske
hjælpeorganisation, The Joint Distribution Commitee i begyndelsen
af 1942 organiserede nødhjælp til 600.000 polsk-jødiske flygtninge
alene i den asiatiske del af Sovjetunionen. Tilbage under tysk
kontrol, var 757.000. 100.000 tusinde jøder undslap til Rumænien
via Bukovina. Fra Rumænien gik der en flugtrute med skib til
Tyrkiet. Da tyskerne invaderede Sovjetunionen blev millioner af
mennesker evakueret mod øst. Dette drejede sig især om
bybefolkningerne, som antoges at kunne være til mest nytte i
våbenproduktionen. Langt de fleste sovjetiske jøder boede i byerne.
Efter krigen i juni 1946 var der 240.489 registrerede jøder i
Polen. hvor mange jøder, der havde flygtet til vesten efter
krigsafslutningen vides ikke.
Angående antallet af jøder i verden er det interessant at læse i
den af Kommitteen af Amerikanske Jøder udgivne verdens almanac. Her
angives det samlede antal jøder i 1933 i hele verdenen at være
15.315.359. I udgaven for 1946 opgives antallet til 15.753.638. Har
man glemt de 6 millioner eller hvad?
Til slut vil jeg gerne spørge dig ligeud, hvorfor det skal regnes
for illegitimt at rejse disse berettigede spørgsmål?
Jeg har meget svært ved at acceptere, at der er jøder, der føler
sig forurettede af de revisionistiske forskningsresultater.
Tværtimod synes jeg, at det er gode nyheder for både jøderne og
menneskeheden, at betydeligt færre jøder døde under anden
verdenskrig end hidtil antaget. Jo færre jøder, der døde desto
bedre - ikke sandt.
Med venlig hilsen
Ole Kreiberg
Bjørn Elmquist svarer følgende:
FOLKETINGET
1240 København K
København den 7. oktober 1994
BE/ah
Kære Ole Kreiberg,
Tak for dit brev af 5. d.m., hvor du afæsker mig svar på en række
spørgsmål om behandlingen af jøder i de tyske koncentrationslejre
og andre steder.
For så vidt angår de meget generelle og overordnede aspekter -
andre landes behandling af jøder og andre etniske grupper samt
mindretal i det hele taget, skal jeg ikke nu og her begive mig ud i
en nærmere diskussion. Blot fastslå, at jeg indtil nu har arbejdet
for og i fremtiden vil arbejde for bindende vidtgående regler for
beskyttelse af mindretal.
Med hensyn til det mere specifikke om gasningen af jøder i de tyske
koncentrationslejre skal jeg erindre om, at jeg _ikke_ er tilhænger
af at indføre en straffelovgivning om "historiske sandheder". Det
har jeg tidligere gjort klart - og det fastholder jeg.
Med venlig hilsen
Bjørn Elmquist