Brev til Sveriges statsminister og "Stockholms Internationella Forum om Förintelsen"
Rubjerg den 23.01.2000
Regeringskansliet, Stockholm
Til Sveriges statsminister og "Stockholms Internationella Forum
om Förintelsen"
Betragtninger i anledning af opbygningen af statsstøttede centre
for forskning om massemord og holocaust, aktualiseret af
konferencen "Stockholms Internationella Forum om Förintelsen, som
kaldes "En konferens om utbildning, hågkomst och forskning."
Det er vigtige spørgsmål, som desværre er utilfredsstillende
behandlet i media.
Når statsmagten engagerer sig, er det derfor vigtigt, at den
fremlægger alle relevante sider, også dem, som de herskende
mediekanaler længe har søgt at undgå.
Idet jeg takker for tilsendelsen af den udfærdigede
konferencebrochure, vil jeg pege på, at udformningen præges af
lignende uklarheder som dem, der kendetegner mediedebatten.
Der tales om "förintelsen", som om alle ved, hvilken förintelse,
det handler om. Er det indianerne, armenierne amalekiterne,
tutsier, ukrainere, kosovoalbanerne eller andre, der tænkes på ?
Skal de alle behandles ligeværdigt ?
Der tales om "förnekandet". Så bør det præciseres, hvad, der
fornægtes - hvilke påstande - vedrørende hvilke folk ?
For at få større klarhed ringede jeg til konferencens
kontaktpersoner og information og blev henvist til fru Veronica
Bard Brenius.
Hun ville vide, om jeg var forsker. Jeg oplyste, at jeg var
amatørforsker og skrev om disse ting.
Jeg bad om at få oplyst, hvad arrangørerne forstod ved
"förintelsen". Jeg forstod V. B. B.'s forklaring sådan , at det var
"holocaust" eller "shoa", eller "utrotandet av det judiska folket"
med en bestemt industriel teknik, som var beordret af Hitler.
V.B.B. sagde, at man ikke hæftede sig så meget ved antallet
(siffrorna)
Men antallet er af ikke ringe betydning, hvis man skal diskutere
"förnekandet". I Tyskland sidder folk fængslet, fordi de har
hævdet, at tabet af jødiske menneskeliv i de tyske lejre var
betydeligt mindre, end det længe har været hævdet, og at de har
ret, kan man i dag læse i de nyeste nordiske opslagsværker.
At straffe et sådant sagligt begrundet "förnekande" er barbariskt.
Konferensen bør vedtage en udtalelse rettet imod at kritik af
holocaust så vel som andre historiske opfattelser er blevet gjort
eller gøres strafbare.
Jeg spurgte om repræsentanter for den historiske revisionisme var
indbudt og nævnte det californiske Institute for Historical Review.
Jeg forstod, at V.B.B. ikke kendte dette. Da jeg forklarede om dets
indsats, noterede hun dette og navnet på det tidsskrift, som det
udgiver.
Jeg må deraf slutte, at man ikke har indkaldt eksperter fra dette
berømte institut.
Jeg vil da påpege, at det i over tyve år har arrangeret konferenser
med deltagelse af forskere fra hele verden. Det har udgivet og
solgt en lang række banebrydende værker, og udgivet tidsskriftet
Journal of Historical Review. Tidligere årgange af dette
strengt saglige tidsskrift kan erhverves og giver sammen et godt
billede af historieforskningens udvikling især i det sidste kvarte
århundrede.
Det er forskere med tilknytning til dette center, der har
fremskaffet de beviser, som så drastisk har reduceret de påståede
tabstal i de tyske kz-lejre og har påvist det uholdbare i en mængde
påstande fremført under og efter krigen.
Nordisk presse og dominerende media uden for Norden har længe
undgået at omtale denne forskning, men gennem internettet bliver
den mere og mere kendt.
Det vil være ulykkeligt hvis revisionisternes forskningsresultater
ikke anerkendes i forskningscentret og på konferencen.
Hvis centeret skal inspirere til undervisning på alle niveauer vil
det af flere grunde være katastrofalt, om det forsvarer for længst
tabte positioner.
Ungdommen, der surfer på nettet, vil snart opdage, at man fører dem
bag lyset og vende sig med foragt mod de ansvarlige.
På vor hjemmeside, http://www.samisdat.dk viser vi,
hvor afgørende revisionisterne har korrigeret det billede
krigspropagandaen konstruerede under krigen og bag efter drev
videre overfor den tabende part.
Samme sted bringer vi en oversættelse til dansk af det skelsættende
arbejde Did Six Million Really Die?. I efterskriftet peger
vi på svagheder i skriftet " - om detta må ni berátta - - - "
Og vi peger på den oversete kendsgerning : at holocaust er en
jødisk ikke en tysk specialitet. Enhver opmærksom læser af biblen
kan se, at udryddelse af alle folkeslag, der kom i vejen for
jøderne var noget centralt i den jødiske religion. Præcis
dokumentation kan læses i
Moses og Danskerne.
V. B. B. mente, at Hitler beordrede udryddelse af alle jøderne. Det
har man netop ikke kunnet dokumentere - kun at han lod dem
internere, efter at de havde erklæret Tyskland krig, hvad de havde
gjort allerede inden han kom til magten. Dette er der forbavsende
stille om. Det samme gælder den jødiske deklaration om
totaludryddelse af det tyske folk. Men den er uomtvisteligt
dokumenteret med bogen Germany Must Perish, som blev
skrevet af en af præsident Roosevelts nære rådgivere Theodore
Kaufman. Han skrev, at Tyskland var fuldstændigt uden kultur og
derfor skulle det tyske sprog udslettes og hver eneste levende tysk
person udryddes. Landet skulle derefter stykkes op mellem
nabostaterne. Denne råhed parret med uvidenhed blev fulgt praktisk
op af andre Roosevelt-rådgivere, især Henry Morgentau, og udover
den nådeløse krig, der spillede Østeuropa i hænderne på Stalin,
kronedes anstrengelserne med general Eisenhowers mord på ca, 1 mio.
forsvarsløse tyske soldater og Chaim Weizmanns forsøg på at dræbe 6
mio. tyskere ved at forgifte drikkevandet i de store tyske byer.
Begge dele efter Krigens afslutning.
Hvis baggrunden for folkemord skal undersøges kan disse uhyggelige
kendsgerninger. som længe har været hemmeligholdt, ikke
forties.
Lige så lidt kan det forties, at den holocaustberetning, som man
gennem årtier har hævdet, er blevet uholdbar. Her var talmystik
vigtig. 6 mio. jøder blev myrdet, hævdede man, og mange hævder det
stadig. Det samme påstod man også efter første verdenskrig ! Af de
denne gang myrdede hævdede man, at 4 mio. var henrettet i
Auschwitz-Birkenau ved hjælp af gaskamre.
Det sidste tal er nu definitivt forladt af moderne opslagsbøger,
som dog endnu er tilbageholdende med at oplyse hvorfor.
Når forskere fra hele verden kaldes sammen, bør dette diskuteres
åbent.
Det er vigtigt at understrege, at de banebrydende revisionister
ikke var nazister. Et navn bør hædres på denne konference : Den
franske professor Paul Rassinier. Han var socialist og
modstandsmand og blev som sådan interneret i tyske kz.-lejre. Ud
fra sin dyrt erhvervede viden harmedes han over at krigstidens
propagandaløgne mod Tyskland ikke blot fortsatte, men
intensiveredes efter krigens afslutning. Han startede sin egen
forskning og på grundlag af den et oplysningsarbejde rettet mod
usandhederne. Det fortsatte til hans alt for tidlige død. Især
engelsksprogede forskere og skribenter har ført hans arbejde
videre. Det er på tide, at skandinaver gør det samme.
Jeg vil meget gerne underrettes om Deres, og centerets holdning til
det fremførte.
Med venlig hilsen
Lars Thirslund
Lønstrupvej 122
DK - 9480 Løkken
Tele : 00945 98 99 65 74