"I skal fortælle det..." Brev til Undervisningsminister Bertel Haarder

Udskriv

Af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

UNDERVISNINGS
MINISTERIET
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-post uvm@uvm.dk

Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder            
E-post minister@uvm.dk

Den 8. februar 2005

Kære Undervisningsminister Bertel Haarder

På Undervisningsministeriets hjemmeside bringes et billede (http://www.uvm.dk/05/holocaust.htm?menuid=6410) med ledsagende tekst. Der er tale om omslagsbilledet til bogen "I skal fortælle det..." - hvilket jo er et kendt bibelcitat.

Teksten vækker uhyggelige anelser.

Vi citerer teksten ganske ordret:

"Kvinder, børn og gamle venter i en lund 100 meter fra et af gaskamrene i udryddelseslejren Auschwitz- Birkenau. De venter på at skulle klæde sig af. Derefter skal de gå ind i et rum, hvor de vil blive gasset. Derefter vil deres lig blive brændt i ovnene i samme bygning. Menneskene på billedet er jøder, som kom med tog fra Ungarn til Auschwitz i Polen i løbet af maj-juni 1944. Billedet stammer fra et album, som viser, hvad der skete de fanger, som ankom til lejren. Billedet fra lunden findes under overskriften "Ikke længere arbejdsdygtige kvinder og børn". Lunden findes stadig i dag. Det eneste, som er tilbage af menneskene, er dette billede."

Citat slut - men væmmelsen slutter ikke. Det er jo en uhyggelig tekst!

Men er den sand? Efter flere henvendelser til Selskabet, har vi undersøgt sagen nøjere. Vi har, som man jo skal, undersøgt sagen kildekritisk.

En henvendelse til Auschwitz-museet har ikke hjulpet. Man kan ikke på billedet se, at disse kvinder og børn står 100 meter fra noget gaskammer, eller nogen anden bygning. Man kan heller ikke se, hvad der vil ske med dem - man kan slet ikke se, hvad der vil ske med deres lig.

Det hævdes, at deres lig vil blive brændt. Der gives ingen dokumentation for påstandens rigtighed.

En nærmere undersøgelse viser tilmed, at påstanden er usand.

Auschwit-museets arkiv er - heldigvis - stadig i besiddelse af dokumenter fra dengang (Byggeledelsens arkiv, beslaglagt af russerne, januar 1945). Heraf fremgår, at den pågældende bygning ("Krematorium IV") rigtignok havde ovne og skorstene. Formålet med bygningens indretning var bl.a. forbrænding af affald. Imidlertid var ovnene på dette tidspunkt - maj-juni 1944 - ude af drift, som følge af forstyrrelser. Dette fremgår af dokumenterne, der kan rekvireres fra Auschwitz. Følgelig kan der ikke være tale om at ligene blev brændt i ovnene, der, som sagt, slet ikke var i funktion på dette tidspunkt. (Nogle "vidner" taler dog om "selvantændende lig " - en mulighed vi vel her kan forbigå i tavshed?).

Ser man på de bevarede tegninger af Krema IV, så fremgår det klart, at den pågældende bygning på ingen måde var indrettet til massemord. Der var tale om flere små rum med smalle døre. Man ville ikke kunne komme frem og tilbage. Konklusionen må herefter være, at påstanden om at de pågældende kvinder og børn snart skulle gasses og brændes, er grebet ud af luften.

Heller ikke i bogen "I skal fortælle det..." findes nogen form for dokumentation for eksistensen af gaskamre. Derimod finder man en senere TEGNING af Birkenau. På denne er der malet tre små " huller", åbenbart til at indføre gas. (Se den svenske original udgave side 57,(http://www.levandehistoria.org/documents/boken/svenska.pdf)
Ser man imidlertid på originaltegninger og originalplaner (udleveres fra arkivet i Auschwitz), så fremgår det tydeligt, at der oprindeligt slet ikke var sådanne huller til at indføre gas. Tegningen fra Auschwitz-Birkenau - det nærmeste man kommer et "bevis" for gaskamre i bogen - er et utvetydigt resultat af manipulation!

Vil Undervisningsministeriet virkelig lægge navn til den slags vildledning af de skoleelever, bogen i først række henvender sig til? Billedtekster, der slet ikke stemmer med virkeligheden, og tegninger, der heller ikke stemmer med virkeligheden?

Vi tror det næppe!

Det bliver værre! Den følgende sætning, "Ikke længere arbejdsdygtige kvinder og børn" insinuerer ikke blot, at de pågældende stod for at blive gasset og kremeret - hvilket altså var usandt - men også, at denne kranke skæbne var normen for kvinder og børn.

Men det passer jo heller ikke! Hvem har ikke set de billeder, som russerne optog af kvinder og børn i Auschwitz i januar 1945!

Masser af kvinder og børn overlevede denne og andre lejre. Dette er velkendt. De optræder tit og ofte i massemedierne. Hvordan kan de det, hvis de blev gasset og deres lig brændt for længe, længe siden?

Konklusionen er, at Undervisningsministeriet med denne billedtekst vildleder unge mennesker, der søger pålidelig viden om forholdene i Auschwitz-Birkenau. Af samme grund har Selskab for Fri Historisk Forskning udsendt en Vejledning om Auschwitz.

Eleverne kan ikke være tjent med at blive ført bag lyset af Ministeriets hjemmeside. Før vi offentliggør denne henvendelse som et åbent brev, beder vi om Deres kommentar.

Med venlig hilsen

Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
http://www.holocaust.nu   

Svar fra Undervisningsminister Bertel Haarder

UNDERVISNINGS
MINISTERIET

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-post uvm@uvm.dk www.uvm.dk                    7. december, 2005

 

Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
admin@holocaust.nu 

Kommentar til henvendelse fra Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

Jeg har den 8. november 2005 modtaget en henvendelse fra Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, hvor selskabet giver udtryk for en benægtelse af Holocaust. Henvendelsen fylder mig med harme og afsky.

De forskruede tanker, der er nedfældet i brevet, understreger, hvor vigtigt det er, at regeringen gennemfører den årlige Auschwitz-dag, så børn og unge får kendskab til de rystende kendsgerninger om nazisternes forbrydelser under anden verdenskrig.

Kendsgerningerne om Holocaust under anden verdenskrig må aldrig glemmes, hvis nutidens samfund skal gøre sig håb om at dæmme op for lignende forbrydelser.  


Med venlig hilsen

Bertel Haarder