Tre breve til den tyske ambassade
Nedenstående breve sendte jeg til den
tyske ambassade for et par år siden:
Den 09.05.95
Tysklands Ambassadør
Den tyske ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø
Vedlagt er et kopi af et brev, som jeg sendte til den danske
justitsminister samt en lang række politikere. Det drejer sig om
historierevisionismen vedrørende det såkaldte holocaust. Jeg er
selv den mest aktive revisionist i Danmark, hvor jeg blandt andet
har trykt og distribueret et utal af mine egne oversættelser af
amerikanske pamfletter om dette spændende emne.
Nu ved jeg selvfølgelig godt, at tyskerne er et masochistisk anlagt
folk, der meget nødigt giver slip på sin elskede store skyld i
forhold til det jødiske folk. Egentlig synes jeg da også, at
tyskerne skulle have lov til at hygge sig med deres skyld i fred,
hvis det da ikke lige var, at tyske politikere nu kræver, at
"skylden" skal eksporteres til nabolandene herunder Danmark. Tyske
politikere kræver nu, at det skal være strafbart for danske
statsborgere at have en anden opfattelse af nyere tids tyske
historie end den i Tyskland statsautoriserede. Hånden på hjertet -
hvad rager den tyske skyld egentlig den almindelige dansker? Hvad
der skete eller ikke skete med jøderne under anden verdenskrig er
efter min mening udelukkende et problem mellem Tyskland og jøderne.
Selv jøderne erklærer jo, at danskernes slet ingen skyld har. Ja de
påstår undertiden, at det var hele det danske folk, der hjalp dem
med at flygte til Sverige i 1943. Nuvel for klækkelig betaling var
der da fiskere, der var villige til at løbe risikoen ved at fragte
dem over. Pudsigt nok var en herre ved navn F. Duckwitz fra det
tyske gesandtskab i København kort tid for inden i Sverige for at
få de svenske myndigheders accept af modtagelsen af de danske
jøder.Tænk midt under krigen lader man en topembedsmand rejse til
Sverige på "eget" initiativ for at føre forhandlinger. Hvis nu
tyskerne havde været så ivrige efter at udrydde alle Europas jøder,
som man konstant får tudet ørene fulde af, ville hans handlinger da
have været lig med højforræderi, der straffedes med døden. Hvordan
kunne Werner Best slippe for påtale fra Berlin, da man opdagede, at
kun en meget lille del af de danske jøder var pågrebet? Jeg mener,
at svaret er, at når man talte om at deportere jøderne, så mente
man det helt bogstaveligt. Da man ikke kunne finde et land, der
ville modtage især Østeuropas millioner af jøder, endte det med, at
man oprettede de berygtede koncentrationslejre i især Polen, hvor
måske flere hundredetusinde døde på grund af fødevaremanglen og
sygdomme mod krigens slutning. Man kan også nemt forestille sig,
hvor stor lægemangel, der måtte have have været dengang på grund af
de mange sårede soldater og sårede civile fra de allieredes
luftbombardementer af tyske byer.
Nok om det, mit syn er, at det kun er videnskaben, der kan og bør
afgøre, hvad der nøjagtig skete. Dette kan ihvertfald ikke afgøres
ved hjælp af jura. Den tyske lovgivning leder tankerne hen på
middelalderens inkvisitionsdomstole, der blandt andet dømte folk
for at mene, at jorden er rund. Sådan en tåbelig lovgivning vil vi
ikke have i Danmark. I det hele taget bryder danskerne sig ikke, om
at tyskerne skal bestemme her i Danmark. Tyskerne er og har altid
været autoritetstro og forbudsglade. Uden denne mentalitet havde
der aldrig været en Hitler eller nationalsocialisme. Problemet er
det tyske menneske. Som en tysk jøde engang sagde: "Tyskerne er et
svagt folk bag en jernhård facade". Danskerne er anderledes og
hvergang tyskerne har prøvet at bestemme over eller på anden vis at
dominere danskerne, har det medført ballade. Tænk på den tyske
Hansa i middelalderen. Lübeck blev adskillige gange brændt ned af
danskerne og en gang endda besat gennem en årrække. Tænk også på
hvordan det gik den kullede greve. I nyere tid var der
folkestrejken i 1944 mod den tyske justits. Året før havde den den
danske regering trukket sig tilbage i protest mod kravet om
indførsel af tysk lovgivning i Danmark. Den store modstand idag mod
EU skyldes dybest set frygt for tysk overherredømme. Derfor er det
mindre heldigt, at en tysk politiker ved navn Klaus Hänsch mener,
at nazismen i Tyskland endnu en gang ligesom i 1940-45 skal være
årsag til en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark. Under
besættelsen lød en kendt revyvise :"Man binder os på hånd og
mund".
Hitler sagde adskillige gange, at nationalsocialismen kun kender
tyskheden og ikke er beregnet til eksport. Rudolph Hess sagde, at
Hitler er Tyskland, og Tyskland er Hitler. Helt til grin er det
derfor, når nogen her i Danmark forsøger at kopiere dette helt
igennem tyske fænomen.
Det jeg nu kræver er en erklæring fra Klaus Kinkel og Klaus Hänsch
til den danske regering om, at det såkaldte "Holocaust" ikke er
noget dansk anliggende, og da der hverken deltog danske
statsborgere som "bødler" eller "ofre" i disse begivenheder, er det
både ganske meningsløst og helt urimeligt at kræve, at Danmark
indfører en lovgivning vedrørende denne del af tysk historie.
Skulle denne erklæring udeblive, har jeg tænkt mig at rejse til
Tyskland for at dele tysksprogede revisionistiske pamfletter ud om
det såkaldte "holocaust". Gennem civil ulydelighed vil jeg opfordre
den tyske befolkning til at frigøre sig for fortidens skyld. Et
fængselsophold vil jeg bruge i den politiske agitation i Danmark
mod EU og et tyskdomineret Europa. Jeg vil bide mig fast i struben
på det tyske retssystem, indtil det giver mig det, som jeg
forlanger nemlig status som den første danske politiske fange i
Tyskland siden 1945. Udvisning og betingede straffe accepterer jeg
ikke, og jeg fortsætter med mine aktiviteter, indtil det tyske
retsvæsen danser efter min pibe. Hvis jeg i fængslet skulle blive
nægtet status som politisk fange, som jo blandt andet indebærer
fritagelse fra deltagelse i fængselsarbejdet ifølge internationale
konventioner, som også Tyskland har tilsluttet sig, har jeg tænkt
mig at sultestrejke.
Når de tyske politikere nu er så glade for den tyske skyld og
gennem årene har betalt milliarder af DM til staten Israel, som
slet ikke eksisterede dengang, har jeg et forslag. Hvad med at
betale de penge, som Tyskland skylder Danmark fra anden
verdenskrig. Her er nemlig en konkret skyld, der kan opgøres i
kroner og ører. Tænk at betale milliarder af DM til en stat, der er
oprettet på grundlag af etniske udrensninger af hundredetusinder af
palæstinensere, og som bygger på en ideologi (zionismen), som et
flertal af verdens nationer i FNs generalforsamling i november 1975
erklærede racistisk. Et land der i strid med krigskonventionerne i
1967 udvidede sit Lebensraum mod øst ved at lade erobrede
palæstinensiske områder kolonisere af titusinder af jøder.
Selvfølgelig ville en tilbagebetaling af det skyldige beløb betyde,
at tyskerne så risikerede at miste sin skyld overfor Danmark, og
noget sådant ville jo ikke være så sundt for den særegne tyske
psyke.
Med venlig hilsen,
Ole Kreiberg
Christian X's Alle 19
2800 Lyngby
***
Den 06.11.95.
Den Tyske Ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø
Idet jeg henviser til mine breve af 9/5-95 og 29/5-95 til Dem
vedrørende mine synspunkter på nyere tysk historie, kan jeg
meddele, at jeg indrejser til Tyskland på onsdag den 811-95 med tog
187 fra København og ankommer til Lübeck kl. 13.46.
Jeg har allerede meddelt Dem mine synspunkter på det såkaldte
holocaust samt vedlagt dokumentation for, at jeg er Danmarks mest
aktive revisionist. Skulle De have smidt mine breve væk, vil jeg
for en sikkerheds skyld gentage essensen af disse, nemlig: "DET VAR
IKKE TEKNISK MULIGT AT LIKVIDERE 0G KREMERE 6 MILLIONER JØDER UNDER
ANDEN VERDENSKRIG PÅ DEN MÅDE, SOM DET ER BESKREVET PÅ I DEN
ETABLEREDE HISTORIE-SKRIVNING."
Jeg lovede Dem, at jeg ville uddele tysksprogede revisionistiske
pamfletter ud på gaden i Tyskland. Dette projekt har jeg imidlertid
udskudt, idet jeg finder, at det vil være mere politisk gunstigst
at søge den totale konfrontation med det tyske retssystem så tæt
som muligt på den næste folkeafstemning i Danmark om den europæiske
"Union". Da der er omtrent lige mange modstandere og tilhængere af
dette europæiske samarbejde, skal der jo ikke så meget til at
flytte stemmerne, så der bliver et flertal for et nej. Derfor vil
jeg tvinge de tyske myndigheder til at jage en (tysker-) skræk i
livet på den danske vælgerbefolkning. Den danske befolkning skal
nemlig se, at tyskerne ønsker at tyranisere nabolandene med den
tyske historie og tysk lovgivning.
Jeg vil derfor på onsdag nøjes med at stresse de tyske
myndigheder.
Iøvrigt mener jeg, at Tyskland, som er et af de få lande i Europa,
der stadig har politiske fanger, ikke har ændret sig så meget de
seneste 50 år, som det forsøger at give udtryk for. Inde bag den
pæne "demokratiske" facade bor de gode gamle autoritære tyskere.
Tyskerne ændrer sig ikke. Det kan de simpelthen ikke. Det er en
umulighed. Disse afskylige og dybt latterlige politiske
skueprocesser, der finder sted i dagens Tyskland er et bevis på
tyskernes iboende lidenskabelighed og tendens til fanatisme og
intolerance. Det var denne mentalitet, der holdt live i DDR-regimet
og dannede grundlag for nazi-regimet. Det er simpelthen topmålet af
frækhed og arrogance at forsøge at presse danske politikere til at
indføre en lovgivning mod noget, som danskerne slet ikke har de
iboende karaktermæssige forudsætninger for.
Med "statsfjendtlig" hilsen,
Ole Kreiberg
Christian Xs Alle 19
2800 Lyngby
***
Den 28.08.96.
Tysklands Ambassadør
Den tyske ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø
Idet jeg henviser til tidligere henvendelser vedrørende min vægring
ved at tro på holocausthistorien, vedlægger jeg herved følgende
tysksprogede pamflet, som jeg har planlagt at distribuere flere
hundrede af på gaden i Tyskland i forbindelse med næste danske
folkeafsteming vedrørende EU.
Sidste november indrejste jeg til Tyskland efter at have
underrettet Dem om mine revisionistiske aktiviteter samt tid og
sted for min indrejse. Trods dette måtte jeg forlade Tyskland
slukøret igen, uden at man ville gøre mig til den første danske
politiske fange i Tyskland siden 1945.
Jeg ønsker med min aktion at overbevise de danske vælgere om, at en
nærmere integration i EU vil betyde tysk overherredømme og tyranni.
Ligesom danskere kunne gøres til politiske fanger af tyskerne, hvis
de ytrede noget "forkert" om den tyske nazisme i årene 1940-45, kan
man også idag som dansker blive gjort til politisk fange i
Tyskland, hvis man mener noget vedrørende denne periode, der
mishager de tyske magthavere.
Med "statsfjendtlig" hilsen,
Ole Kreiberg
Christian Xs Alle 19
2800 Lyngby