Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

• Hjem
• Religion
• Antropologi
• Jødespørgsmålet
• Nyheder
• Om
• Butik
• Links

English Facebook YouTube RSS

Melchior og Islam

I forbindelse med den primitive muslimske organisation Hitz ut-Tahrirs møde i Den Sorte Diamant den 21.01.2011 fremkom tidligere overrabbiner og æresmedlem af Dansk Flygtningehjælp Bent Melchior med nogle interessante udtalelser.

Ifølge Ekstra Bladet fra den 21.01.2011 udtalte Melchior næsten flæbende, at "danske jøder sniger sig langs husmurene og fornægter deres tro, fordi organisationer som Hizb-ut-Tahrir truer dem på livet", og "Der er jøder, som ellers ville have båret kalot, der undlader at tage den på, når de går på gaden. Og en del af de jøder, der flytter fra Danmark, gør det blandt andet af hensyn til deres sikkerhed". Umiddelbart lyder det jo som om, at en ny Krystalnat venter lige om hjørnet, og Melchior mener da også, at "Danmark er for langmodig", og at "vi ikke kan bekæmpe islamisternes intolerance med tolerance".

Med udgangspunkt i Melchiors hidtidige løbebane i relation til ikke-vestlig indvandring og Islams tilstedeværelse i Danmark kunne man jo umiddelbart tro, at der hos Melchior var sket et paradigmeskift af bibelske dimensioner.

Ifølge Den Danske Forening hed det tidligere fra Melchior, at "Den igangværende proces af muslimsk integration, giver Danmark en mulighed til at hilse en ny kultur og religion velkommen".

Bent Melchior i selskab med sine "muslimske venner" til Ramadan-middag i Folketinget den 6. september 2010

Selskabet har i denne forbindelse været en tur i vores pressearkiv for yderligere at kunne belyse og dokumentere Melchiors tidligere tilfredshed med og forsvar af muslimers permanente tilstedeværelse i Danmark.

I Berlingske Tidende fra den 18.02, 1995 udtalte Melchior således, at "Der er en del danskere, der har den pudsige opfattelse, at de skal være bange for to procent muslimer. Det er da en fuldstændig falliterklæring".

I artiklen "Du skal elske den fremmede" fra Kristelig Dagblad fra den 17.11.1997 taler Melchior om sine "muslimske venner", og det hedder endvidere, at "Jeg vil meget nødigt have, at minoriteter forsvinder i det kulturelle landskab. Vi skal ikke gå i takt, men bestå af mangfoldige grupper, der inspirerer hinanden." Hvilken form for inspiration Melchior henviser til må Jahve vide! I samme artikel beroliger Melchior de danskere, som skulle føle sig truet af Islam, om at det er der slet "ingen grund" til.

I kronikken "Godt ord - igen" i Ekstra Bladets "Frontalt" fra den 20. februar 2000 hedder det, at Ekstra Bladet, på grund af bladets kampagne om "De fremmede", lider af "muslimforskrækkelse". Melchior spørger sig selv, "hvor ofte de alt for mange muslimer, der har stået anklaget for at have overtrådt dansk lov, har påberåbt sig Koranen? . Der kan højst være tale om undtagelser, hvis det i det hele taget er forekommet""  I relation til Ekstra Bladets påpegning af det danske samfunds tidligere så etnisk og kulturelle homogene karakter, hedder det hånligt fra Melchior, at "Hvilken del af vor kultur har ikke, siden danskerne troede på Odin og Thor, været multikulturel?"

Med udgangspunkt i disse citater, hvad skal man så mene om Melchiors nyvakte islamkritik?

For det første er det vigtigt, at understrege, at det Melchior giver udtryk for, ikke er modstand mod indvandring, det multietniske samfund eller Islam som sådanne. Slet ikke. Melchiors kritik retter sig udelukkende mod en lille, men unægtelig højtråbende og særdeles antipatisk, gruppe af indvandrere, som tilsyneladende ikke bryder sig om den minoritetsgruppe, som Melchior selv tilhører. Der er således tale om et opgør mellem to minoritetsgrupper. Dernæst er det sigende, at Melchiors nyvakte bekymring tager sit udgangspunkt i hensynet til det jødiske befolkningselement - og ikke i hensynet til etniske danskere. Det er således vor opfattelse, at Melchior blot har et problem med en specifik gruppe af "anti-semitiske" indvandrere, men i øvrigt går fuldt og helt ind for det multietniske og multikulturelle samfund, som Danmark jo ifølge Melchior alligevel altid har været.

At jøder har været centrale i relation til at omdanne de europæiske nationer fra homogene nationalstater til multietniske og multikulturelle samfund fremgår af denne video, hvor den jødiske kvinde Barbara Lerner Spectre, som leder den statsfinansierede jødisk studiegruppe Paideia i Sverige, helt åbenhjertet bekender at:

"Jeg tror, der er en opblussen af antisemitisme, fordi Europa på nuværende tidspunkt endnu ikke har lært at være multikulturelt. Og jeg tror, vi også vil komme til at lide under fødselsveerne i forbindelse med denne grundlæggende forandring, som nødvendigvis må finde sted. Europa vil ikke blive ved med at være de monolitiske samfund, det engang var i forrige århundrede. Jøderne vil stå i centrum af det. Det er en kæmpemæssig forandring, Europa skal gennemgå. Man er nu på vej ind i en multikulturel tilstand og jøderne vil blive ugleset på grund af deres ledende rolle. Men uden den ledende rolle og uden den forandring vil Europa ikke overleve..."

Hr. Melchior og fru Spectre eksemplificerer den af professor Kevin MacDonald beskrevne evolutionært opstået jødiske overlevelsesstrategi, hvor etnisk og kulturelt selvbevidste jøder kontinuerligt søger at nedbryde deres europide værtsfolks etniske og kulturelle homogenitet, for herved at fremme deres egen gruppes trivsel og overlevelse. Eller for nu at sige det med Melchiors egne ord, så har jøder "en drøm om, at vores jødiske historie ikke skal ende med os, og at vores jødiske slægt skal fortsætte - og vil man have jødiske børnebørn, er det nødvendigt, at begge forældre er jøder" (1), men på samme tid skal danskerne naturligvis "elske den fremmede" som sig selv.

Note

(1) "Du skal elske den fremmede" i Kristelig Dagblad, den 17.11.1997.

©